Michael Phelps renser i Vegas

Michael Phelps renser i Vegas

Efter den amerikanske rekordsvømmer Michael Phelps har lagt svømmekarrieren bag sig, har der været livlige rygter om, at han måske står foran for alvor at gøre entre i pokerverdenen.

Med sportsstjerner som Boris Becker og Rafael Nadal med store kontrakter allerede, er det da bestemt heller ikke nogen umulighed, og indtil videre fortsætter Phelps da også med at vise interesse for spillet.

Det amerikanske site TMZ melder i hvert fald om et stort cashgame, der for nylig har fundet sted på Caesars Palace i Las Vegas.

Her rensede Phelps af for godt $100.000, så han nok ikke behøver pantsætte sine guldmedaljer lige foreløbig.

Michael Phelps er netop nu på jordomrejse for at fejre den frihed, han ikke har været alt for vant til som elitesvømmer.
asd