Gus bekræftet i $20 millioner highroller

Gus bekræftet i $20 millioner highroller

Hvis der skulle have været det mindste spor af tvivl om, hvorvidt Gus Hansen er at finde, når det på fredag går løs med Super High Roller i Macau med buyin på 2 millioner Hongkong Dollar eller $256.000, så skulle den være væk nu.

I hvert fald er han et af de navne, den lokale forretningsmand Tom Hall har listet på forummet 2+2. På den liste figurerer også navne som Phil Ivey, Tom Dwan, Joe Hachem, John Juanda og Sam Trickett, hvilket formentlig ikke kommer som den store overraskelse.

Det kan det til gengæld gøre, at der ifølge Hall er minimum 40 spillere, der er lokale. Med et loft på 80 spillere, der allerede er ramt, betyder det altså, at mere end halvdelen kommer til at være lokale spillere, formentlig for hovedparten hovedrige forretningsmænd.

Med loftet nået er der sikret en præmiepulje på godt $20 millioner, og det er endda før det ekstra rebuy, der er givet mulighed for, så der skal nok blive flyttet på nogle topplaceringer på diverse pengelister.

Udover hovedturneringen, der er den dyreste turnering over én dag nogensinde, vil der være minimum to store borde med cash game om aftenen, så det kan være, at Gus får selskab af Theo senere.
asd