Dansker begår vanvittigt turbo-hattrick hos PokerStars

For anden dag i træk kan vi præsentere dansk triumf i en af PokerStars' turbo-turneringer. Men denne gang er det ikke bare en enkelt sejr. Det er hele tre af slagsen. Men vanviddet stopper ikke her. Det er nemlig én og samme spiller, der har vundet alle tre.

Der er tale om Mikael Viuff Hansen, der spiller under nicket "fuddebuf". Tirsdag lagde for med at vinde 75 dollars-turnering med 255 deltagere. Det gav 3.431 dollars.

Så fulgte han op med at vinde en 109 dollars dyr af slagsen, hvor 210 stillede op. Her lød gevinsten på 4.515 dollars.

Endelig sluttede han foran 146 modstandere i en turnering med buy-in på 77 dollars. Her fik han 2.470 dollars.

Sammenlagt gav det en gevinst på 10.416 dollars - eller næsten 62.000 kroner.

Det er dog ikke nyt for "fuddebuf" at begå store resultater på PokerStars. Så sent som i maj vandt han en af de største turbo-turneringer til 28.000 dollars.
asd