Men i 2012 har Jason Mercier måttet stå model til en god dosis af sin egen medicin, og det har gjort ondt på rullen.
"Jeg er meget heldig at være, hvor jeg er i dag i poker. Så meget ved jeg," starter han positivt ud, inden den indre sortseer bliver sluppet løs for fuld skrue:
"Til gengæld har det her år været ubærligt. Næsten enhver pro ville være totalt broke, hvis de havde haft et år, som jeg har."
Det kan man vel så tolke på to måder: Enten har Mercier formået at spare en god skilling op i løbet af de forgangne års gode run, eller også har han en bedre selvkontrol end den gennemsnitlige kollega.
$250.000 har Mercier cashet for i år på live tours, men med de highrollers, der er blevet spillet undervejs, og et vist budget til rejser, dækker det nok næppe udgifterne