Iron Man Poker Challenge satte ny verdensrekord

Iron Man Poker Challenge satte ny verdensrekord

Pokerspillet fik et lille nyt kapitel i Guinness' Rekordbog mandag, da  rekordforsøget, "Iron Man Poker Challenge", lykkedes i The Delaware Park poker room.

Det gik i sin enkelthed ud på at afholde den længste turnering nogen sinde uden afbrydelser. Dokumenteret vel at mærke. Det lykkedes, da turneringen varede 36 timer, 34 minutter og 41 sekunder.

Turneringen tiltrak 192 spillere, der betalte et buy-in på 600 dollars. Peter Konas vandt turneringen og fik 27.160 dollars for sejren.

Delaware Park forsøgte også sidste år at slå rekorden, men da lykkedes det ikke at passere de krævede 36 timer. Denne gang havde man sørget for længere levels og en dybere startstack for at forbedre muligheden.


asd