De fleste har en holdning til Viktor "Isildur1" Blom, og nu har konkurrenten Phil Galfond endda dedikeret en maraton-blog til det svenske fænomen under titlen "The Man, The Myth, The Legend".
Blandt andet besvarer han spørgsmålet, "hvor god er han?". Og der er sket meget med særligt svenskerens PLO-spil, hvis man spørger Galfond.
"Da jeg spillede PLO mod Viktor første gang tilbage på Ful Tilt, var han dårlig," indleder Galfond.
Men den dag i dag har han fået stor respekt for Blom.
"I slutningen af sidste år, da Viktor og jeg begge spillede på PokerStars, blev jeg chokeret over, hvor stor en fremgang hans PLO-spil havde været igennem på så kort en periode. Ikke alene havde han fået rettet nogle af de skønhedsfejl, jeg havde set i hans spil tidligere. Men han spillede også en ny stil, som tvang mig til at tænke meget over mit eget spil."
"Jeg følte stadig, at jeg havde en mindre edge på ham, og at hans spil ikke var perfekt, men jeg frygtede, at det ikke ville holde længe."
"Det viste sig, at jeg skulle få ret. I begyndelsen af 2012 var Viktor ikke blot mere en rigtig god PLO-spiller. Han var blevet den hårdeste modstander, jeg nogen sinde havde spillet mod," skriver Galfond.
Han betegner Blom som en af de tre spillere, som han ikke ved, om han har en edge mod. Hvem de to andre er, holder han dog for sig selv.
Du kan læse hele bloggen her.
Phil Galfond: Chokeret over Isildurs PLO-fremgang
Acemag.dk