Det var ikke lige Mickey Petersens søndag. Vanen tro stillede han op til stort set hele dynen af store søndagsturneringer, men det blev for det meste en aften og nat med placeringer langt nede i rækkerne uden for pengene i de største af søndagens tours.
Men så var det, at han var tæt på at alligevel kunne kalde det en god aften. For en uge siden scorede han en EPT-pakke til San Remo, og i nat var han tæt på at indløse billet til den PCA på Bahamas.
108 spillere havde lagt 700 dollars i satellitten, hvilket betød, at der var fire pakker på højkant. Og Mickey Petersen sluttede med at tage den uforløste femteplads lige uden for det gode selskab.
En sådan pakke havde værdi af 16.000 dollars, men istedet måtte Petersen nøjes med et lille plaster på såret i form af 1.400 dollars.
Mickey Petersen blev bubble-boy til Bahamas-pakke
Acemag.dk