Morten VM blandt de sidste 24

Morten VM blandt de sidste 24

Der er blevet spillet ned til de sidste tre borde ved en forholdsvis kort dag 4 ved EPT Barcelona, og det er stadigvæk med dansk deltagelse.

Det så ellers en overgang meget sort ud efter Morten Lihn's exit, men shortstacked resten af dagen holdt Morten VM ud og sneg sig blandt de sidste 24.

Med 392.000 i stakken runder han dog feltet af og skal kæmpe med mindre end 20 big blinds, når spillet genoptages i morgen, hvor der spilles ned til finalebordet.

Blandt de resterende er blandt andre også John Juanda, Ilari Sahamies og Roberto Romanello, der agerede bøddel på Morten Lihn.

Ingen af de spillere kan dog røre Samuel Rodriguez, der har skudt sig i front med 5.330.000 eller fire gange snittet. Det er næsten dobbelt så meget som den næststørste stak.

Spillerne er nu sikret €29.400, og der er lige over en million euro til vinderen.
asd