Først pillede han pynten af Sami Kelopuro, og også anden runde blev en succes for Jacob "Sasuke" Rasmussen ved den 10.300 euro dyre Heads Up-turnering ved EPT Barcelona.
Her mødte han Juha "ImWithSumo"Lauttamus, og igen blev den finske spiller den lille. "Sasuke" sejrede 2-0 i bedst-ud-af-tre-matchen.
I kvartfinalen ventede Justin Bonomo, der desværre viste sig for stærk for danskeren. Bonomo havde brugt hele seks timer på at besejre JC Alvarado i anden runde, og derfor havde klokken passeret midnat, da "Sasuke" ventede i kvartfinalen.
Inden denne udtalte Bonomo sig ellers respektfuldt om Sasuke på twitter.
"Now starting another round vs LotteNice - a very good player," skrev han, inden han besejrede turneringens danske islæt.
Semifinaler og finale skal efter planen spilles torsdag.
Justin Bonomo sender 'Sasuke' ud af 10.300 euro-HU-turnering
Acemag.dk