Daniel Bertelsen igang med superdøgn på PokerStars

Daniel Bertelsen igang med superdøgn på PokerStars

Viktor "Isildur1" Blom har været weekenden altoverskyggende figur på de dyre cashborde, men en enkelt dansker gør sig også godt bemærket i det seneste døgn.

Nemlig Daniel "MrSmits" Bertelsen, der både havde en succesfuld session sent søndag og mandag middag. I den vanlige PLO-variant har han i dette tidsrum spillet 484 hænder og vundet 54.000 dollars - 326.000 kroner - ifølge highstakesdb.

I aftes var det på taksten $50/100, mens det mandag foregik på den halve takst.

På minuslisten over de seneste 24 timer finder man Gus Hansen. Han var blot i aktion i syv minutter, men det var rigeligt til at smide godt 48.000 dollars.

På Omaha Hi/Lo-taksten $1.000/2.000 kan man i øvrigt lige nu raile Phil "RaiseOnce" Ivey og Viktor Blom. Det sker på bordet "Aphelion IV".
asd