Syv danskere avancerede ved EPT Main Event i Barcelona

Syv danskere avancerede ved EPT Main Event i Barcelona

EPT Super Highroller endte i et klamt antiklimaks med Simon Ravnsbæks uheldige exit, men nu er øjnene istedet rettet mod de mange danske deltagere ved EPT Main Event i Barcelona.

Søndag afviklede man dag 1A, og det var med hele 14 danskere ved filten. Syv af disse banede sig vej til tirsdagens dag 2. Bedst ser det ud for Anders "Hahila" Hansen og Morten Lihn Christensen, der avancerede med henholdsvis 111.900 og 104.000 i stacken. Det rækker til placeringer i top 20 af de 222 overlevere.

Men syv danskere klarede altså ikke cuttet. Det var Jannick Wrang, Simon Hansen, Anders Jensen, Peter "Zupp" Jepsen, Jacob "Sasuke" Rasmussen, Ole Hansen og Mads Smith Hansen.

De syv overlevere:
Anders "Hahila" Hansen, 111.900
Morten Lihn Christensen, 104.000
Martin Vallø, 42.500
Christian "Frimærket" Grundtvig, 36.900
Martin Wendt, 32.600
Simon Ravnsbæk, 13.900
Jens Hansen, 8.700

Aku Joentausta er chipleader efter dag 1A med 236.200. Dag 1B spilles mandag.
asd