Siden det blev annonceret, at Viktor "Isildur1" Blom afbryder samarbejdet med PokerStars, har svenskeren nærmest ikke været til at flå væk fra PokerStars-bordene. Og han har sågar prøvet kræfter med de mere uvante discipliner Omaha H/L Fixed og 2-7 Triple Draw.
Det skulle han nok have afholdt sig fra. I hvert fald har han fået én over snudetøjet i det seneste døgn. Og det kom særligt Theo Jørgensen til gode.
Den danske PokerStars-pro spillede en lang session mod blandt andre Blom på Omaha H/L Fixed, hvor blinds var hele $1.000/2.000. Og Jørgensen nappede i omegnen af 150.000 dollars fra den unge svensker.
Theo Jørgensen vandt ca. 150.000 dollars på den høje takst og er i plus på $117K for det seneste døgn. I samme periode er Blom nede med næsten 250.000 dollars.
Theo Jørgensen rev Viktor Blom rundt på vanvidstakst
Acemag.dk