For bare et halvt år siden tegnede alt lyst i Bjarke Hansens pokerkarriere. Han havde spillet sig frem til finalebordet i den københavnske EPT, og selv om han "kun" havde 30 pct. i sin egen tredjeplads til en mio. kroner, lignede det startskuddet til noget store for manden, der kalder sig "MetalMania".
Siden er det dog gået den helt forkerte vej. Det afslører han selv i et meget ærligt indlæg på Pokernet. Her skriver han, at han ikke blot er broke, men også skylder et sekscifret beløb.
Efter EPT København hvor jeg fik en tredjeplads til 1.000.000 (og som jeg selv havde 30% i) har jeg truffet nogle forfærdelige valg. Jeg har rejst rundt, jeg har festet, jeg har brugt ALT for meget og grindet alt for lidt, jeg har ikke været selektiv nok, jeg har brudt de kodekser omkring gameselction som jeg selv har prædket for til venner og folk jeg har undervist, jeg har løjet overfor venner, familie og andre. Jeg har overfor KP brudt nogle klare retningslinier ift den deal jeg var på.
Status er jeg nu skylder et sekscifret beløb væk. Dette er selvsagt noget der kommer til at tage tid at få afviklet men det bliver afviklet. Alle dem jeg har posteringer ved har jeg snakket med og snakket løsninger med, dette gælder også de posteringer jeg har den modsatte vej.
Ovenstående er det negative, egentligt havde jeg planlagt at gå igang med en uddannelse af en eller anden form nu her men pga tiden, pga jeg ikke ved hvad jeg har lyst til og pga jeg skylder en del væk bliver det næste år brugt på at genopbygge mit eget lille imperie som pt ligger i grus. Jeg vil dedikere mig 110% til at få afviklet det meste af min gæld så hurtig som muligt, jeg har ikke lyst til at sætte en tidsfrist på da det vil kunne bringe mig under unødigt pres, jeg vil dedikere mig til at træne, tabe mig og komme i form.
Du finder hele indlægget her.
Bjarke 'MetalMania' Hansen trækker stikket: Jeg skylder sekscifret
Acemag.dk