Sklansky: Kollegerne hadede mig

Sklansky: Kollegerne hadede mig

I dag er David Sklansky betragtet som en af de vigtigste brikker i udbredelsen af poker. Det skyldes ikke mindst hans forfatterskab med Theory of Poker i spidsen.

I et interview på PokerStrategy på en lille times tid fortæller veteranen dog, at netop forfatterskabet gjorde ham til en noget hadet personlighed i miljøet til at starte med.

"De var helt sikkert bange for, at jeg gav information til turisterne eller idioterne, eller hvad du vil kalde dem. Jeg havde ikke noget svar til dem den gang, men de burde nok takke mig," lyder det fra Sklansky, der samtidig forklarer, at han ikke i første omgang regnede med, at indtægterne fra bogen ville være det værd i forhold til de penge, han kunne lave på at drive forretning.

I modsætning til en forfatter som Dan Harrington, der er kendt for en noget mere tight tilgang til spillet, er David Sklansky af en helt anden opfattelse, da han bliver spurgt, hvilke spil, han foretrækker.

"Alle spil, hvor den bedste strategi giver dig mulighed for at spille minimum en tredjedel af hænderne," svarer han.

Du kan høre interviewet her.
asd