Raffay vil tilbage på skolebænken

Raffay vil tilbage på skolebænken

For blot et par måneder siden skrev Stefan Raffay under på en ny kontrakt med Betfair, og nu er der så måske endnu et projekt under opsejling.

Denne gang bliver kortene skiftet ud med bøger, når Raffay overvejer at finde tilbage til skolebænken. Der er bare lige en lille hindring.

"Jeg aner ikke, hvad det skal være. Kunne bare godt tænke mig at komme igang med noget. Har spillet pro i over 6 år nu, og jeg skal vel snart igang med noget fornuftigt," fortæller den danske pokerpro til acemag.

Betyder det så et pokerstop?

"Nej det regner jeg ikke med. Bliver nok noget der ikke er fuldtidsstudie her til at starte med," beroliger Raffay, der dog ikke kommer til at stille til start ved EPT'en i Barcelona, der starter om mindre end to uger. Her går han nemlig på ferie - måske for at finde det kommende studie. Først i Tyrkiet, og efterfølgende på La Santa med Rasmus Agerskov.

To ferier, som de succesrige heste i hans onlinefold betaler for.

"De betaler ferien og fornøjelserne dernede. Men jeg betaler nok lidt af i form af et arrangement jeg holder for dem, engang når jeg kommer hjem," lover han.
asd