Hele 80 procent af rullen skulle være blevet frosset inde på Full Tilt, og eftersom han efterfølgende skriver, at han havde $1,5 millioner tilbage på eurosider, så må det betyde, at han havde $6 millioner stående.
Et slag, der formentlig ville kunne tage pusten fra selv den bedste, men som Cates har formået at ryste af sig.
"Jeg var virkelig deprimeret efter Black Friday. Men jeg har efterfølgende indset, at det er en nyttesløs følelse," lyder det fra Jungleman ifølge hochgepokert.
Og nu er der altså efter lang tids tovtrækkeri endelig udsigt til en forløsning for Jungleman og de mange andre, der har penge til gode. Og det har han da også valgt at fejre på behørig vis med at give den fuld gas på PokerStars under aliaset 'wooki3z'.
Og for de mange railbirds, er der også godt nyt om Durrrr Challenge mod Tom Dwan:
"Jeg har talt med Tom, og vi vil bringe tingene ordentligt til ende. Helst tilbage på Full Tilt," lyder det.
Om der denne gang er sammenhæng mellem ord og handling, må tiden vise.