Vi har allerede gjort status over juli måned, hvor Jannick Wrang ifølge highstakesdb var den klart mest vindende dansker. Men ifølge ham selv var juli endnu bedre, end highstakesdb har konkluderet.
Wrang har nemlig også skovlet dollars ind på nogle lavere takster, som slet ikke er blevet tracket. Og så er det heller ikke alle sessions, som highstakesdb opfanger.
"Jeg har også spillet noget $5/$10 og $10/$/20, og da jeg ikke bruger hold'em-manager, er det svært at sige, hvad jeg har vundet på hvilke takster, men jeg er i hvert fald i plus på $545.000 (ca. 3,3 millioner kroner) for juli," siger Jannick Wrang til eb.dk.
Det var dermed Wrangs bedste online-måned nogen sinde, og da han tirsdag vandt 175.000 dollars var det hans bedste isolerede session.
Til gengæld er august begyndt lidt svagt. På månedens to første dage har Wrang tabt 190.000 dollars.
Juli var Wrangs bedste onlinemåned nogen sinde
Acemag.dk