Simon "ministerborg" Ravnsbæk glimrede ved sit fravær ved World Series Of Poker, men når EPT-sæsonen indledes i næste måned, vil det igen være med den tidligere Danmarksmester ved filten.
EPT-touren indledes i Barcelona, og her har "ministeren" planer om at spille highrolleren, der koster hele 50.000 euro. Han har dog ikke i sinde at lægge hele indskuddet selv. Han sælger ud af liren og sætter andele til salg.
"Som jeg lovede efter SCOOP serien var min plan at spille en turnering, hvor jeg kunne sælge noget lir til alle jer der altid støtter og hepper herinde fra, hver gang jeg klonker mig dybt i en turnering. Man kan vel sige det er min måde at vise min taknemmelighed på at give jer "ekstra god" rail lir," skriver han i en tråd på Pokernet.
"Min plan er at spille €50k highroller turneringen ved EPT Barca og i første omgang sælge €35k af min action... Naturligvis til kurs 100. Inden jeg begynder at sælge til min egen omgangskreds, sælger jeg derfor først, hvad jeg kan herinde, så alle dem der ønsker det har mulighed for at få en lille andel, og derefter afsætter jeg resten. Jeg har en ide om det burde være muligt at få solgt for 35k;)"
Ravnsbæk sælger andele for mellem 50 og 1.000 euro, men beløbet skal være deleligt med 50. Og han har store forventninger om at kunne give valuta for pengene.
"Ang. turneringen i Barca har jeg hørt den godt ku blive ret stor, og lur mig om ikke der er et par sydeuropæiske rigmænd, der vil lege med. For at sige det kort... Jeg har endnu ikke siddet ved et turneringsbord og følt mig "overmatched" og tvivler på det kommer til at ske i Barca ," skriver Ravnsbæk, der er godt og grundigt poker-sulten.
"Efter et par måneder uden live poker er sulten helt i top og jeg kan garantere at fokus vil være 100%. Sidst jeg havde denne fornemmelse i kroppen var til WTP Venice tilbage i februar, hvor jeg også havde holdt et par måneders pause. Det resulterede i en turnering, hvor spillet sad lige i skabet lige indtil finalebordet, hvor jeg failede på det groveste. Heldigvis har jeg gode gamle Brinkus til at holde mig i ørene, NÅR jeg rammer FT i Barca så jeg kan næsten ikke se det er muligt at falde af ;)"
EPT Barcelona spilles fra den 15. til 25. august. Super High Rolleren begynder den 17. august.
Ravnsbæk sælger andele til 50.000 euro highroller i Barcelona
Acemag.dk