Amerikanerne gik amok i bracelets

Amerikanerne gik amok i bracelets

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at USA tog flest bracelets i forbindelse med World Series Of Poker. Sådan vil det altid være, deltagerantallet taget i betragtning.

Men at USA kunne vinde SÅ mange, som det var tilfældet i år, er måske en overraskelse. Eller i hvert imponerende.

Af de 61 uddelte bracelets har USA taget sig af hele 46. Det er en markant fremgang i forhold til de seneste år. I 2010 var tallet 39, og i 2011 blev 38 af de eftertragtede guldarmbånd inden for landets grænser.

Og så venter der formentlig endnu et bracelet til en amerikansk spiller, når Main Event-trofæet skal uddeles til oktober. I hvert fald har otte af de resterende ni spillere amerikansk pas. Kun ungareren Andras Koroknai kan forhindre, at det sker.

Her er 2012-oversigten over bracelets:
1. USA, 46
2. Canada, 3
3. Tyskland, 2
4. England, Frankrig, Rusland, Italien, Belgien, Holland, Japan, Ukraine, Tjekkiet og Bulgarien vandt hver 1.
asd