Når talen falder på norske pokerjenter, vil de fleste nok udbryde Annette Obrestad. Men nu får Obrestad stor konkurrence som Norges førende pokerdronning. Nemlig i skikkelse af Elisabeth Hille.
Hun er ukendt for de fleste, og rent faktisk kan man ikke engang finde en resultat-liste på hende på databasen Hendon Mob.
Inden WSOP havde hun sparet op til en række mindre events, men da de ikke gik efter hensigten, havde hun ikke råd til at stille op ved Main Event.
Men her kom kæresten hende til undsætning. Han - Harald Olsen - blev nummer 22 ved event #59, og den placering gav 20.000 dollars. Med andre ord lige netop nok til to Main Event-buy-ins.
Han betalte for, at Elisabeth Hille kunne spille turnerinen over dem alle, og det har han næppe fortrudt. Efter dag 6 er hun nemlig blandt de 27 spillere, som kæmper om at nå finalebordet ved årets Main Event.
Hun er hermed sikret 294.601 dollars, men er altså også i spil til førstepræmien på 8.527.982 dollars. Når spillet genoptages på dag 7, ligger hun endda helt fremme som nummer 5 med næsten 10 mio. chips i stacken.
Nedenfor kan du opleve Elisabeth Hille i et dobbelt-interview med den franske pokerkvinde Gaelle Baumann, der også lever videre i turneringen.
Norsk pokerjente fik buy-in af kæresten: Nu tæt på WSOP-finale
Acemag.dk