Heinz kører 'same procedure as last year'

Heinz kører 'same procedure as last year'

I morgen aften dansk tid skydes WSOP Main Event i gang, og den forsvarende verdensmester Pius Heinz stiller naturligvis til start.

Tyskeren har ikke gjort voldsomt væsen af sig siden sejren i november, men hvilket bedre tidspunkt at toppe end i turneringen, der satte hans navn på pokerkortet.

Og Heinz har opskriften klar på, hvordan det skal lykkes.

"Inden en turnering vil jeg egentlig hellere lave noget med mine venner og tænke på andre ting end poker. Efter en anstrengende turneringsdag er en kold øl i poolen en god måde at koble af på og give tankerne frit løb igen," lyder planen til pokerstars.de. En plan, der nok ikke just er den anbefalede recept for sportsmænd.

Om det skyldes overtro eller bare tilfredshed med setuppet sidste år, så har Pius Heinz valgt at bo samme sted og med de samme pokervenner som sidste år, så han kan få kørt de samme rutiner ind, som da han vandt.

Heinz har indtil videre to cashes ved årets turneringsserie for beskedne $16.000.
asd