Juanda straffet i stort cashgame

Juanda straffet i stort cashgame

Udover billeder af massive mængder chips og rygter om stakes, der ville kunne rive tæppet væk under selv de bedst polstrede pokerspillere, så er det ikke meget, der er sluppet ud om det store cashgame, der kører på Aria.

Tidligere på serien skrev John Juanda, at han skulle deltage i et spil, der på det nærmeste kunne sende ham på fattiggården, og selvom det ikke ser ud til at være tilfældet, så har det ikke just været en overskudforretning for den femdobbelte armbåndsvinder.

"Tilbage i sadlen. Jeg er på Rio nu og spiller 10k 2-7 NL. Jeg har ikke spillet turneringer i en uge på grund af cashgame, hvor jeg har tabt en s***load penge," skriver han på sin twitter.

Mens det altså ikke har flasket sig i de dyre cashgames, så kan Juanda glæde sig over en god start på den dyre event 60, hvor han har mere end doblet startstakken på 30k og ifølge seneste opdatering ligger i 62k.
asd