Mere fra rygtebørsen: 55 millioner stak i Ivey's Room

Mere fra rygtebørsen: 55 millioner stak i Ivey's Room

Nej, nej og nej. Ovenstående er hverken playmoney, turneringschips inden finalebordet ved WSOP Main Event eller Antonio Esfandiari, der har valgt at cashe sin One Drop-gevinst ud i Aria-chips.

Det er derimod et billede, som Dan 'Blitz' Bilzerian har postet på sin twitter-profil i løbet af natten, og som har sat yderligere skub i rygterne om det vanvittige cashgame, der kører i Ivey's Room på Aria.

$9,4 millioner står der i holderen, svarende til godt 55 millioner danske kroner. I dagskursen er det mere, end hvad Peter Eastgate tog hjem som vinder af Main Event i 2008.

Det skulle efter sigende udover Bilzerian være Bobby Baldwin, Guy Laliberte og en masse asiatiske forretningsmænd, så noget kunne tyde på, at de store proer er blevet forment adgang.

Og den anerkendte 2+2-poster 'Dominic' skriver, at der skulle blive spillet med blinds på $5.000/10.000, hvilket i så fald må være noget nær det højeste cashgame nogensinde.
asd