Brink 5'er inden kæmpefinale

Brink 5'er inden kæmpefinale

"Det er måske det bedste felt ved WSOP."

Sådan sagde WSOP-kommentator David Tuchman tidligere på morgenen under livedækningen af Peter Eastgates finalebord. Den omtalte turnering var dog ikke Issers $1500, men derimod den $10k dyre 6-max, hvor der netop er blevet spillet ned til de 27 spillere, der skal afgøre det hele imellem sig i aften.

Blandt de 27 er Frederik Brink, der efter hvad han på facebook kalder for 'en upåklagelig dag i ørkenen', ligger 5'er med 898.000 i stakken og et snit på 527.000. Ikke mindst takket være et godt rush, hvor han indenfor tre hænder først slog Jonathan Duhamel ud med 99 mod 88 og efterfølgende tog William Reynolds ud med 88 mod A10.

Tager man et kig ned over resten af feltet, kan man dog hurtigt konstatere, at det ikke er den dummeste turnering at have lidt chips at give af.

Med videre er blandt andre Jason Mercier, Eugene Katchalov, Jason Senti og Carter Phillips.

Der er lige godt $1,1 million til vinderen, og alle spillere er sikret $29.406.
asd