Det skriver Theo i den seneste blog på Ekstra Bladet, hvor han også kan fortælle, at det ikke blev til den bedste optakt uden for pokerbordene.
"EM er overstået med et lidt dårligere resultat, end jeg havde forventet. Fik dog ændret min mening med hensyn til Spanien hen af vejen, så helt slemt blev det ikke. Men var denondenbrølme ked af det, da russerne røg ud til grækerne. De fire-fem russere, der gik og græd inde på banen, var ingenting i forhold til det scenarie, der udspillede sig i Greve," skriver Theo.
Det må der jo så skulle rettes op på i Las Vegas, hvor den udover Main Event kommer til at stå på cashgames.
Og planerne for Main Event er store.
"Jeg har tænkt mig at vinde den. For at citere Mike McD i filmen 'Rounders'. I'm gonna play the World Series of Poker Main Event. Does it have my name on it? I don't know, but I'm gonna find out," lyder det selvtillidsfuldt fra Theo.