Først gik han dybt i en $5k, og nu er han så klar til for alvor at spille med om det første armbånd siden verdensmestertitlen i 2008.
I event 56 med buyin på $1500 er Isser efter endt spil på dag to helt fremme som nummer tre af de resterende 22 spillere. Allerede nu en ganske imponerende præstation, eftersom 2798 spillere stillede til start.
Den gode placering skyldes ikke mindst en fremragende slutspurt på andendagen, hvor danskeren i løbet af de sidste godt 2 levels formåede næsten at 10-doble sin stak fra lidt over 100.000 til på den gode side af en million.
Der er $661.022 til den endelige vinder, men før det når så langt, skal Eastgate blandt andre have skubbet Sam Holden og Will 'The Thrill' Failla ud af turneringen.