På 2+2 er der dukket en email op, som Bitar efter sigende skulle have sendt til medarbejderne i netop Dublin, og her kommer der flere interessante ting op.
Først og fremmest skriver han, at de har arbejdet rigtig hårdt de seneste femten måneder på at betale pengene tilbage til de spillere, der har fået frosset midler, og at det fortsætter med at være topprioriteten.
Derudover puster han til ilden ved at nævne PokerStars og den måske forestående aftale.
"Forhåbentlig vil vores aftale med PokerStars snart gøre vores drøm til virkelighed. Min tilbagevenden til USA er en del af den proces. Vi har lavet en aftale, så PokerStars har garanteret betalingen i juli," lyder det i brevet, der er underskrevet Raymond J. Bitar.
Forbes skriver videre, at der skulle være kommet nye beskyldninger mod Bitar, der eftersigende har holdt Full Tilts pengeproblemer skjult efter Black Friday.