Ufatteligt: Russer folder fire ens i One Drop

Ufatteligt: Russer folder fire ens i One Drop

Nok hører One Drop med 500 big blinds i startstak til blandt de dybeste og med godt med spillerum, men den hånd, som blandt andre Phil Galfond og Tom 'Durrrr' Dwan blev vidner til på fjerde level, hører alligevel til sjældenhederne.

På bordet ligger , og russeren Mikhail Smirnov (billedet) har netop skudt 700k ud i en i forvejen voksen pot, men må se sig raiset all in fra John Morgan, der ellers har været den passive på de andre streets.

Efter en ikke så lang tænkepause ender Smirnov med at lægge sin hånd. Det er der i sig selv ikke noget vildt i, hvis da ikke han på vejen havde valgt at vise sin hånd til resten af bordet.

 sidder han med for den næstbedst mulige hånd. Den skal han vist lige selv have lov til at forklare.

"For mig var det et meget let fold," lægger han ud med den største selvfølgelighed. "Hvis han havde to konger ville han have raiset preflop mod Durrrr, der havde været meget aktiv og raiset en masse. Så to konger var ude af billedet. To knægte var, i teorien, muligt," lyder det fra Smirnov, der dog ikke tror, Morgan ville have været så sikker i sit skub på river.

Smirnov får faktisk opbakning af Phil Galfond, der kalder det et 'fornuftigt fold', mens Durrrr reagerede lidt anderledes ved at forlade bordet i bar afmagt.

Morgan viste ikke selv sin hånd efterfølgende, men Smirnov formåede at bevare det kølige overblik og ligger over gennemsnittet efter førstedagen.
asd