Hellmuth græd på parkeringspladsen

Hellmuth græd på parkeringspladsen

Varians kan være en ekstremt svær størrelse at arbejde med, hvis man som Phil Hellmuth selv mener, at man bør vinde samtlige pokerturneringer, man er med i.

I Player's Championship mener Hellmuth selv, at han har spillet fuldstændig fejlfri gudepoker gennem hele dag 3, men på grund af sort uheld er han endt nede i 26.000, hvilket placerer ham som en klar bundskraber på chipcounten.

De frustrationer skal naturligvis ud et eller andet sted, og heldigvis er 'The Poker Brat' ikke nærig med den måde, han deler sin tilværelse med omverdenen på.

"Jeg græder i min bil på Rios parkeringsplads. Jeg har velsignelser overalt omkring mig, men alt, hvad jeg kan se lige nu er, at jeg 'fortjente bedre i dag'," skriver han på sin twitter.

Vi behøver vel næppe at fortælle, at det har fået et par kommentarer med på vejen fra kolleger.
asd