MortenVM til Vegas: Vil spille de fleste NLHE-events ved WSOP

MortenVM til Vegas: Vil spille de fleste NLHE-events ved WSOP

I 2011 var Morten Varbæk Mortensen - bedre kendt som "MortenVM" blandt de danske cashere ved WSOP Main Event, og nu rejser han til Las Vegas for at søge en gentagelse. Og gerne en forbedring af sidste års 386. plads til 30.974 dollars.

Men inden Main Event skydes i gang den 7. juli, kan man forvente at se "VM" i aktion ved de fleste events i favoritdisciplinen No Limit Holdem.

"Jeg glæder mig til at komme igang! Jeg har ikke lagt en plan over, hvad jeg spiller, men formegentlig de fleste NLH events til og med Main Event," siger han til Acemag.

Og han kan se frem til en travl start, da der fredag, lørdag og søndag begynder nye events i disciplinen i prislejet fra 1.000 til 3.000 dollars.

Held og lykke til "MortenVM", som også selv mener, at han skal score kassen - han skriver således på facebook "Off to Vegas!! Skattefar kan godt allerede begynde at slikke sig om munden.. God sommer derude".
asd