Mickey Petersen har sikret sig endnu et cash ved dette års World Series Of Poker. Tirsdag stillede han til start ved event #35, som er en No-Limit Hold'em Shootout med buy-in på 3.000 dollars.
Her var han last man standing ved sit bord og spillede sig derved videre til onsdagens dag 2. Startfeltet på 587 deltagere skal reduceres til 60 spillere, som alle er sikret mindst 9.086 dollars.
Blandt disse finder man blandt andet Matt Jarvis, Jarred Solomon, James Akenhead, Jean-Robert Bellande, Melanie Weisner, Antonio Esfandiari og Justin Bonomo.
Vi følger op, når vi kender Petersens bord på dag 2.
WSOP: Mickey Petersen spiller sig videre ved shootout-event
Acemag.dk