Det var netop den situation, Joe Cassidy stod overfor i går morges dansk tid, og han indrømmer da også overfor Pokerlistings, at det var en noget speciel oplevelse.
"Det er fedt at spille mod de spillere, fordi du lærer en masse. Du ser en masse små ting, de gør i hænder, som du aldrig selv ville tænke over, så det var en fed oplevelse som pokerspiller," fortæller Cassidy.
Udover pokerlektionen endte han med at vinde turneringen heads up mod Scotty Nguyen, hvilket altså indbragte det første armbånd i karrieren og tæt ved $300k.
Han glæder sig over armbåndet, der ifølge Cassidy har en vigtig signalværdi.
"Når du taler med venner og familie udenfor poker er det første, de vil vide, om du har et armbånd. Mine kolleger ved allerede, jeg er en god spiller, og jeg havde ikke behov for at bevise noget, men det betyder helt sikkert noget at have et armbånd på CV'et," lyder det fra Joe Cassidy.