I nat har de imidlertid begge været tilbage i jagten på yderligere armbånd, hæder og udødelighed i pokerverdenen. Resultatet er, at de begge er videre til andendagen ved det 24'ende event, en $5k Omaha Hi-Low Split-8 or Better, hvor feltet efter førstedagen er spillet ned fra 256 til omkring 185.
Phil Ivey har fået sparket de 15.000 op i 22.000, mens Hellmuth er i noget større vanskeligheder med 7.200 tilbage inden dag 2.
Ikke desto mindre virker han meget svær at skyde igennem, efter han har udbygget sin føring som alle tiders mest vindende ved WSOP.
"Et ord om mit spil i aften: Vedholdenhed!! Gav mig selv chancen i Omaha 8/b ved at overleve dag 1 med 7200. Spillede shortstacken smukt," lyder det beskedent på twitter.
Der er penge til top 27, men for den placering, de to gange Phil har hjernen indstillet på, er der godt $300.000.