Bellande klar til One Drop

Bellande klar til One Drop

Den store millionturnering ved årets WSOP er netop blevet endnu en farverig personlighed rigere.

For et par dage siden annoncerede Jean-Robert Bellande via sin twitter, at han havde en stor nyhed at fortælle til pokerfolket, og efter en lille forsinkelse, som næsten er obligatorisk, når det er Bellande, man har med at gøre, kom følgende korte og præcise udmelding.

"Ja, jeg spiller One Drop."

Der bliver altså ikke meldt noget om, hvordan der er blevet skrabet penge sammen fra den altid snakkesalige storgambler, der går under aliaset 'BrokeLivingJRB'.

Hvis han selv har lagt hele beløbet er der nok en vis sandsynlighed for, at han snart skal i gang med at grinde sin vej op fra bunden igen. En situation, som han dog efterhånden er ved at være vant til.
asd