Theos store comeback sikrede flottere bundlinje (opd. kl. 17.30)

Theos store comeback sikrede flottere bundlinje (opd. kl. 17.30)

Theo Jørgensen nærmede sig et trecifret minus i dollars denne torsdag, men heldigvis lykkedes det for ham at vende skuden til et mere overkommeligt tab.

Sidst vi var "igennem" var Jørgensen nede i mere end minus 80.000 dollars, men efter endt session havde han pyntet på resultatet, der sluttede i minus 33.000 dollars efter godt 2.000 hænder. Det svarer til 195.000 kroner.  

Kl. 14.40
Vi følger lige op med en status på Theo Jørgensens tarvelige torsdag. Den danske PokerStars-pro kan slet ikke standse dollars-blødningen, og det fosser fortsat ud med dollars.

Seneste opdatering fra highstakesdb går på, at Jørgensen torsdag har spillet 864 hænder og tabt 80.675 dollars, hvilket svarer til godt 480.000 kroner.

Jørgensen er stadig online for at vende den dårlige tendens.

Kl. 13.32
Onsdag havde Theo Jørgensen en fin session på PLO-taksten $200/400, men torsdag går det absolut ikke PokerStars-danskerens vej.

Jørgensen har været online i de seneste cirka tre timer, og på denne tid har han tabt mere end 64.000 dollars - svarende til knap 384.000 kroner - på PLO-taksten $50/100. Det gør ham til torsdagens største taber overhovedet på PokerStars.

Ifølge highstakesdb har han spillet 642 hænder og er stadig i gang. Vi følger naturligvis op med en status senere, når hans session er forbi.
asd