Så er WSOP rigtigt i gang: 78-årige Doyle Brunson er ankommet

Så er WSOP rigtigt i gang: 78-årige Doyle Brunson er ankommet

Årets World Series Of Poker har været i gang i 10 dage, men der har ligesom manglet noget. Nemlig Doyle Brunsons tilstedeværelse. Men det lavede den levende pokerlegende om på onsdag.

Han ankom således for at spille sin første event i år, event #15, som er en Seven Card Stud Hi-Low Split-8 or Better med buy-in på 5.000 dollars. Ifølge de seneste meldinger er "Texas Dolly" stadig med, men der er dog også kun skåret ca. 20 af 212 deltagere fra indtil videre.

Brunson, der nu er blevet 78 år, har annonceret, at han ikke vil spille så mange events i år, da han ikke længere er i stand til at spille i så mange timer.

Han kan præsentere 10 WSOP-bracelets og er dermed blot to fra at tangere rekordholder Phil Hellmuths 12. Men mon ikke tiden er ved at løbe fra Brunson på det punkt. I hvert fald har han ikke vundet et bracelet siden 2005, da han sejrede i en $5.000 Short-Handed No-Limit Hold'em.
asd