Tøstesen efter DM-exit: Dårlig stil af 'Kipster'

Tøstesen efter DM-exit: Dårlig stil af 'Kipster'

I den sidste kvartfinale ved DM i heads Up på Betfair vandt Jesper "Kipster" Hougaard over Jacob Tøstesen med cifrene 2-0 bedst ud af tre. Men duellen fik et ærgerligt efterspil, da Tøstesen efterfølgende brokkede sig over, at "Kipster" brugte for lang tid på sine beslutninger.

"Jeg bliver nød til at melde op, at det sgu er dårlig stil at time minimum halvvejs ud til SAMTLIGE(!!!!) decisions i stedet for bare at spille normalt," skrev Tøstesen på Pokernet efter afgørelsen.

De beskyldninger har "Kipster" dog ikke meget til overs for.

"Omfg... Tror I selv, at jeg ændrer min timing for at påvirke Tøstesen? Get real!!! Jeg har spillet i nøjagtig samme tempo mod IWS og becks, endda endnu langsommere imod IWS, da jeg havde et par borde på siden.

Jeg spiller ikke NL cash til daglig og derfor er beslutningerne ikke nær så automatiserede som for en mand som Haarby (Tøstesen, red). Jeg kommer i øvrigt til at spille i samme tempo både mod Hahila og i finalen," svarer "Kipster" på Pokernet.

Hans semifinale mod Anders "Hahila" Hansen spilles onsdag kl. 15. Allerede kl. 16 i dag spilles den første mellem Danny Neess og "WhoIsJohnGalt".
asd