Aguiar: Palansky et uprofessionelt p**hoved

Aguiar: Palansky et uprofessionelt p**hoved

Det er ikke alle spillere, der er lige tilfredse med livedækningen fra WSOP-finalebordene under årets turneringsserie. I en længere svada på sin twitter-profil raser finalebordsdeltageren i event nummer fem, Jonathan Aguiar, mod ledelsen.

"WSOP finalebordsreglen der kræver at spillerne annoncerer samtlige actions er muligvis den dummeste regel i pokerhistorien. Nogen af os har spillet poker i stilhed i årtier og at forvente at vi ændrer det med hundredetusinder af dollar på højkant er bullshit," lyder det fra Aguiar, der også siger, at spillerne blev truet med straffe, hvis ikke de gjorde, som der blev sagt. Blandt andet da de trevejs blev truet med at stoppe spillet for dagen.

Han bakkes blandt andre op af Mickey Petersen, der sammenligner WSOP med EPT og siger, at sidstnævnte leverer en væsentlig bedre dækning til trods for, at det ikke her er nødvendigt at melde sine handlinger op.

Som slutning på sin svada kommer Jonathan Aguiar med følgende noget sarkastiske opbakning til afviklingen.

"Hey drenge. Bliv ved med at ødelægge jeres brand, i har allerede løbet WSOP'en i jorden. Benny Binion ville være skuffet. Det er en total joke hvor uprofessionelt et pikhoved Palansky (turneringsleder Seth Palansky, red.) er."
asd