Så er årets World Series Of Poker gået i gang

Så er årets World Series Of Poker gået i gang

Efter nogle måneder med store danske EPT-triumfer, kan vi nu tage hul på årets uden sammenligning største og mest prestigefyldte turneringsserie, World Series Of Poker.

61 turneringer skal afvikles i sommerens serie, og allerede søndag blev den første skudt igang. Der var dog blot tale om en turnering for kasinoets ansatte. Her er dog flere på lønningslisten end nede i det lokale supermarked, og således stillede hele 721 til start. De er nu nede på 50 spillere inden den afgørende dag 2.

Mandag begynder så det første egentlige event, nummer #2. Her er tale om et tre-dages-event med buy-in på 1.500 dollars. Disciplinen er No Limit Holdem.
asd