Isildur dominerer Jungleman - men taber det hele

Isildur dominerer Jungleman - men taber det hele

Et tab på $25.000 lyder umiddelbart som en kedelig dag ved bordene, når det er Viktor 'Isildur1' Blom, der er tale om. Men der er mange forskellige måder, det kan gøres på.

Over de seneste 24 timer har det for eksempel taget 5.450 hænder for svenskeren at opnå netop det facit, og så siger det sig selv, at der har været store swings involveret. De to største modstandere i 'Phisherman36' og Dan 'w00ki3z' Cates er henholdsvis dagens største vinder og taber.

Første mand i møllen var Cates, der tabte $295.000 til 'Isildur1' på PLO $50/100. Det minus blev der føjet endnu $75.000 til, inden lidelserne var ovre.

For Blom var det slut med gaverne, da han efter at have drysset godt $110.000 i ring games fandt 'Phisherman36' heads up på både $50/100 og $100/200, hvilket resulterede i endnu et tab på $200.000.

Det har generelt ikke været svenskerens år i de dyre cashgames, hvor han har smidt tæt ved en million dollar.
asd