Det har fået twitterfolket til at kalde ham den bedste spiller uden et armbånd. En 'titel', der bliver spurgt ind til i den seneste udgave af QuadJacks radio, et online radioshow.
Og det er da også det næste store mål, fortæller Shaun Deeb:
"Alle vil vinde et armbånd. Når du taler med tilfældige mennesker, der ingenting ved om poker, så spørger de om WSOP. Det er et samtaleemne og et mål, når du starter med poker. Og målet er stadig der, indtil man når det," fortæller Deeb, der dog ikke virker synderligt bitter, hvilket man nok ikke kan fortænke sig i med den nuværende stime.
Om det bliver i år, han får taget den fornemste liveskalp er nok mere tvivlsomt, selvom han fortæller, at han kommer til at spille fuldt program. Tiltroen til eget livespil er nemlig ikke helt så stor.
"Jeg er helt sikkert ikke på det højeste niveau live. Alle der har spillet mod mig ved, at der er mange komplikationer. Der er mange ting, jeg gør galt, men jeg kan godt lide, at der er ting, jeg kan forbedre," lyder det beskedent.
Du kan finde hele interviewet på quadjakcs' hjemmeside her. Det starter efter godt 15.30.