Danske pro'er støtter op om DM i heads up

Danske pro'er støtter op om DM i heads up

I næste uge afvikles DM i livepoker, men allerede senere på måneden begynder et andet meget interessant koncept; DM i heads up, som afvikles online i samarbejde mellem Betfair og Pokernet. Det er Anders Jensen, der står bag lanceringen.

Mesterskaberne vil blive afviklet med en såkaldt Guldrække for landets bedste spillere og en sølvrække for niveauet derunder. Og udover prestigen og de vundne buy-ins har Betfair allerede sat en WSOP-pakke på spil til en værdi af 13.000 dollars samt en pakke til et sideevent, der er 4.000 dollars værd.

Flere danske pro'er har da også meldt positivt tilbage på arrangementet. Tirsdag fortalte Peter Eastgate til Acemag, at han agtede at stille til start, og i tråden for turneringen på Pokernet har også "AlexKP", Jannick Wrang og Jesper "Kipster" Hougaard vist interessen.

Nedenfor kan du læse mere om turneringen.

Format:

Guldrækken: Der spilles tre borde på heads up cash game borde på Betfair på taksten NL$1.000 ($5/$10) og der startes med 100 big blinds. Der må ikke reloades. Der spilles til den ene spiller har alle pengene. Vinderen er den, der vinder minimum to borde. Har en spiller tabt to borde kan denne vælge at opgive matchen og sidde ude på det tredie (bemærk at den vindende spiller ikke har den option).

Sølvrækken: Der spilles tre borde på heads up cash game borde på Betfair på taksten NL$100 ($0.5/$1) og der startes med 100 big blinds. Der må ikke reloades. Der spilles til den ene spiller har alle pengene. Vinderen er den, der vinder minimum to borde. Har en spiller tabt to borde kan denne vælge at opgive matchen og sidde ude på det tredie (bemærk at den vindende spiller ikke har den option).

Begge rækker spilles efter cupsystemet med lodtrækning efter hver runde. Spillere der ikke har haft BYE/walk-over i en tidligere runde, seedes til at modtage en BYE i pågældende runde (der trækkes lod mellem dem, der ikke har haft en BYE).

De indledende runder spilles altså som bedst af tre, mens semifinalerne spilles som bedst af fem og finalen som bedst af syv. Der spilles dog max tre borde af gangen, med mindre spillerne bliver enige om andet hinanden imellem.

NB: For at imødekomme nogle spilleres ønske, kan der i stedet for ovenstående format kan der, hvis begge spillere er enige, spilles 2000 hænder i stedet ved at 3-table. Ønsker blot den ene spiller ikke dette, er det det oprindelige format, der spilles efter.


Præmier:


Guldrækken: Udover de vundne buyins i 5-6 runder har Betfair addet en WSOP Main Event-pakke til vinderen værdi $13.000. Pakken inkluderer deltagelse i $10.000 WSOP event #61 (10-dags event), ophold i Betfairs luksushus i Vegas i perioden 26. juni - 4. juli 2012 (husene kan ses her: www.realbigtours.com/tours/tour.cfm?tourID=2634&sceneNum=4&1=1&tourWindowHeight=500 og www.realbigtours.com/tours/tour.cfm?tourID=2625&statsUpdated=Y&TWH=500), $1500 til rejseomkostninger samt Betfair VIP håndtering og en oplevelse for livet.

Sølvrækken: Udover de vundne buyins i 5-6 runder har Betfair addet en WSOP Side Event-pakke til vinderen værdi $4.000. Pakken inkluderer deltagelse i $1.000 WSOP event #54 (3-dags event), ophold i Betfairs luksushus i Vegas i perioden 26. juni - 4. juli 2012 (husene kan ses her: www.realbigtours.com/tours/tour.cfm?tourID=2634&sceneNum=4&1=1&tourWindowHeight=500 og www.realbigtours.com/tours/tour.cfm?tourID=2625&statsUpdated=Y&TWH=500), $1500 til rejseomkostninger samt Betfair VIP håndtering og en oplevelse for livet.

Begge vindere forpligter sig til at spille med Betfairlogo til de respektive events og præmien er personlig og kan ikke byttes, overdrages eller sælges.

Ydermere er der Danmarksmesterpokaler til vinderne, som overrækkes på Pokernetkontoret i København af Kasper Kjeldsen, Betfair.

Kalender:

Guldrækken:

Runden af 32: Afviklet inden 26. maj 2012
Runden af 16: Afviklet inden 29. maj 2012
Runden af 8: Afviklet inden 1. juni 2012
Runden af 4: Afviklet inden 4. juni 2012
Runden af 2: Afviklet inden 7. juni 2012

Sølvrækken:

Runden af 64: Afviklet inden 26. maj 2012
Runden af 32: Afviklet inden 29. maj 2012
Runden af 16: Afviklet inden 1. juni 2012
Runden af 8: Afviklet inden 4. juni 2012
Runden af 4: Afviklet inden 7. juni 2012
Runden af 2: Afviklet inden 9. juni 2012

Kan deltagerne ikke blive enige om et spilletidspunkt fastsættes dette til deadlinedagen kl 21. Dvs. for Guldrækken i første runde bliver det 26. maj 21.00 2012.

Er der deltagere udover det i planen beskrevne, kan planen komprimeres en smule.

Da der er DM lige ved første runde, kan der dispenseres en dag fra tidsplanen (for de berørte spillere), såfremt en spiller skulle være forhindret i at spille online grundet DM.

Tilmelding sker på Pokernet.

Du kan læse mere i tråden her.




asd