For tredje gang på en lille uge har Frederik Brink spillet sig frem til et finalebord i PokerStars' SCOOP-serie. Denne gang skete det i en den 2.100 dollars dyre event #26 i Stud Hi/lo, som dog kun havde 74 deltagere.
På et finalebord, der også talte Shaun Deeb og Eugene Katchalov blev Frederik Brink nummer 6 og fik 10.360 dollars - 60.000kroner - for indsatsen. Hidtil var hans finaleborde sluttet med placeringer som nummer 2 og 4.
Istedet måtte han se Stud-sejren gå til seriens mest brandvarme spiller. Shaun Deeb vandt nemlig sin tredje titel i dette års SCOOP og fik denne gang 40.330 dollars. En helt utrolig bedrift, og han øger dermed sin føring på leaderboardet.
Også Theo Jørgensen var blandt de 12 spillere i pengerækken. Han fik 4.070 dollars for 11. pladsen.
SCOOP: Frederik Brink på nyt finalebord med ustyrlig Shaun Deeb
Acemag.dk