Søndagens SCOOP-events spilles over to dage, og efter dag 1 er der lagt op til en spændende dag 2 set med danske øjne. I den dyre event #21 med buy-in på 2.100 dollars stillede 951 til start, og her er feltet reduceret til 60 spillere.
Heriblandt finder vi Simon "ministerborg" Ravnsbæk i den absolutte top på en femteplads. Der venter noget af en førstepræmie, hvis Danmarksmesteren skulle gå hele vejen. Den bliver nemlig belønnet med 344.262 dollars - lige knap 2 millioner kroner.
I den mellemdyre event #21 til 215 dollars var 7.383 spillere med fra begyndelsen, og også her er en dansker i toppen. 84 spillere er tilbage, og danske "griske1" ligger 2'er inden fortsættelsen.
Længere tilbage i feltet på en 74. plads finder man også Jonas "Tulkaz" Klausen.
Begge turneringer bliver genoptaget kl. 20.30 i aften.
SCOOP: Simon Ravnsbæk jagter sejr til 2 millioner
Acemag.dk