Søndagsbloggen går på orlov

Søndagsbloggen går på orlov

Den 6. april 2008 havde acemag.dk premiere på den første søndagsblog, hvor vi fulgte de danske pokerhelte i diverse søndagsturneringer på PokerStars, Mermaid, betway, betfair, betsson, Ladbrokes, WauwPoker - og senere hen Full Tilt Poker, PartyPoker, Doylesroom, ScandicBookmakers m.fl.
Søndagsbloggen blev straks en kæmpe succes, og har igennem de seneste fire år været lidt af acemag's varemærke. Men intet varer evigt. De pokerudbydere, der i årenes løb har sponseret søndagsbloggen ønsker ikke længere at sponsorere bloggen, og det koster som bekendt penge, at ha' friske bloggere siddende fra søndag aften til tidligt mandag morgen - og vi har derfor valgt at sende søndagsbloggen på orlov.

Vi forsøger naturligvis at finde nye sponsorer til søndagsbloggen, men indtil videre holder den altså pause. Vi siger tak til de mange tusinde, der hver søndag har fulgt blokken og som med deres input har været med til gøre bloggen så opdateret som muligt. Indtil vi finder en ny sponsor, er du naturligvis velkommen til at skrive om dine og andres resultater i vores forum. Du er også altid velkommen til at sende en mail til mail@acemag.dk, så skal vi her på redaktionen nok vurdere, om resultatet fortjener en hyldest på forsiden af acemag.

Den sidste posteringen i den første søndagsblog 6. april 2008 lyd iøvrigt sådan:

 "Halvfrek fra Odense bedste dansker i Sunday Million"

 

"Så gik den ikke længere. Alle danskere er hermed kaput i denne udgave af Sunday Million. Halvfrek fra Odense røg som nummer 39, da han skubbede i small blind med QK. Big havde A9, og der var ingen hjælp at hente. Halvfrek fik $3.686 med sig hjem til Odense".

Trænger du til lidt nostalgi, eller vil du gense søndagsbloggen netop den søndag, hvor du løb med en sejr, så kan du tjekke søndagsblog arkivet her
 

asd