Han røg dog i dagens første runde, der var tredjesidste skridt på vejen mod den endelige sejr. Og at hans kamp var den af de fire kvartfinaler, der bølgede længst, betyder desværre udelukkende noget for den slutplacering, der kommer til at stå som facit - en femteplads.
Det giver trods alt $5.033 at varme sig på, mens der er næsten seks gange så mange penge til den endelige vinder.
Også Chris Moorman, der var med inden finalen, måtte give op. Det skete i semifinalen, hvor modstanderen 'Krumpir' fik skovlen under briten efter endnu en ganske lang dyst.
Netop nu spiller Krumpir finale mod Carter 'devinr12' Gill, der tidligere har blandt andet to WSOP-finaleborde og en sejr i Sunday Warm Up bag sig.