Theo Jørgensen er ganske aktiv på PokerStars' online-cashborde i disse dage, og han oplever stor varians i spillene. Onsdag var han blandt spillets største vindere med et plus på 46.760 dollars, men torsdagen har indtil videre været en blandet fornøjelse.
Faktisk har Jørgensen været nede i et minus på omkring 50.000 dollars, men siden begrænsede han det til i omegnen af minus 20.000 dollars. Nu er tabet så vokset igen, og i skrivende stund (kl. 15.32) er han nede med godt 35.000 dollars.
Faktisk har han tabt langt det meste, når han har siddet på PLO $25/50, mens han har vundet godt 17.000 dollars på taksten $100/200. I dette øjeblik kan man finde ham på 100/200 på et bord, der også tæller finnen Lars Luzak.
Theo Jørgensen fortsætter rutsjetur på høje PLO-takster
Acemag.dk