"Det ser ud til, at pokerens mørkeste dage er bag os, og jeg synes, vi er kommet tilbage fra det her stærkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig," siger WSOP-direktør Ty Stewart, og skal man tro de forventede tal, så kan der være noget om det.
Mere end $200 millioner regner de med i samlede præmiepenge for turneringen, hvilket vil være rekord. Indtil videre lyder den på $191 millioner fra sidste år.
De forventer samtidig, at der vil blive udsolgt med 48 spillere til One Drop, hvilket vil skabe en førstepræmie på $15 millioner, hvilket ligeledes er det største nogensinde.
Samtidig har holdet bag tilføjet yderligere 92 borde til spillerummene, hvilket sender det samlede antal op over 500.
Af andre interessante nyheder er der blandt andet blevet løsnet gevaldigt op for mulighederne for at tale ved bordene.