Mickey Petersen: Jeg er i mit største downswing nogen sinde

Mickey Petersen: Jeg er i mit største downswing nogen sinde

I februar blev han hædret og hyldet som vinderen af EPT København, men nu knap tre måneder senere er det knap så sjovt at være pokerspilleren Mickey Petersen.

Der har ikke været så mange positive præstationer at berette om på det seneste, og da han i aftes kunne skimte finalebordet i et af de første SCOOP-events, måtte "mement_mori" nøjes med 10. pladsen.

Nu erkender han på twitter, at han befinder sig i karrierens sværeste periode.

"...for øjeblikket befinder jeg mig i mit største downswing nogen sinde, en smule deprimerende blot et par dage inde i SCOOP...Det betyder bare, at det er tid til at spille endnu bedre, grinde længere og arbejde hårdere. Jeg er virkelig motiveret for at vende det...Alle kan gøre det godt, når de er på den gode side af variansen. Det er hvordan, du reagerer under et downswing, som virkelig definerer dig," skriver Mickey Petersen.

Allerede senere i dag vil han få chancen for oprejsning, når nye SCOOP-events sættes i gang.
asd