Ikke nok med at Viktor Blom i nat vandt en SCOOP-titel efter at have suget Frederik Brink ud med fire spillere tilbage. Det svenske fænomen grundlagde samtidig en ny stor bedrift i SCOOP-serien.
I den 530 dollars dyre event #3, som er en NLHE Rebuy, blev feltet på dag 1 reduceret fra 486 til 46. Og Blom ligger fremragende til. Inden dag 2, der begynder kl. 17 i dag dansk tid, ligger han på en tredjeplads.
Den stærkt besatte turnering tæller desværre ikke længere dansk islæt. Daniel "MrSmits" Bertelsen blev nummer 80 som bedste dansker. Også Jannick Wrang, Mickey Petersen, Martin B. Hansen, Rasmus Vogt og Frederik Brink var på deltagerlisten.
Viktor Blom har kurs mod endnu et SCOOP-finalebord
Acemag.dk